1. Kontrollér, at skivens varenummer svarer til det køretøj, den skal monteres i.

2. Udskift altid skiverne parvis.

3. Anvend to skiver fra samme pakke (det garanterer, at de begge er fra samme produktionsserie).

4. Læs og overhold nøje instruktionerne for udskiftning af skiver indeholdt i pakken.

5. Udskift skiverne, hvis de er meget ridsede, har en ujævn slitage eller, når de har nået minimumtykkelsen.

6. Tykkelsens minimumsværdi er trykt på hver enkelt skive (for eksempel, MIN.TH 10 mm, angiver en minimumtykkelse på 10 mm). Det står også i Brembo kataloget. Normalt er en bremseskive slidt ned efter 2-3 udskiftninger af bremseklodserne.

7. Rens skiverne omhyggeligt, inden de monteres: der må ikke være spor af olie eller fedt på bremsefladerne. Det kan overføres til bremseklodsernes friktionsbelægninger og have en negativ indvirkning på bremseeffekten.

8. Når skiven er monteret, skal skivens tolerance måles med et mikrometerur, fastspændt til fjederbensophænget på bremsefladens største udvendige diameter. Tolerancen må ikke overstige 0,1 mm efter en hel omdrejning af hjulet. Hvis værdien er større, skal skivens position ændres i forhold til hjulnavet (hvis det er muligt for fastspændingshullerne), eller også skal den anden skive i pakken monteres på samme måde. Hvis skiven holdes på plads af en enkelt bolt, skal den fastgøres til hjulnavet med to ekstra bolte (anvend hjulnav med afstandsskiver, der svarer til fælgenes tykkelse) for at simulere rotationsforholdene, når hjulet er sat på plads. Måling af skivens tolerance er meget vigtigt: Hvis tolerancen er for stor, kan skiven efter nogle få tusinde kilometer - under kørsel uden at der bremses - blive slidt uens (grundet delvis kontakt med bremseklodserne), og der vil komme vibrationer under opbremsning. Den maksimale tolerance, når først skiven er monteret som angivet af Brembo, er fastsat ud fra vores erfaring. Nogle producenter kan angive værdier, der afviger en smule herfra. I disse tilfælde skal de oprindelige værdier følges.

9. Anbefal en kort indkøringsperiode af nye bremseskiver (ca. 200 km); i løbet af denne periode bør der anvendes korte og bløde opbremsninger, så bremseklodsernes overflader kan tilpasse sig skiverne. Alt for kraftige og hårde opbremsninger kan overophede bremseklodsernes friktionsbelægninger og skiverne, og det vil med tiden kompromittere hele bremsesystemet og dets præstationer.

10. Bremseskiven og bremseklodsen er vigtige informationskilder (overfladetilstand, farve, udseende). Enhver ændring i deres tilstand kan betyde fejl eller slitage på en eller flere komponenter på akslen (caliper, nav, lejer osv.).
Copyrights © Brembo - All rights reserved - Download Catalogue